Senest nyt fra Kristligt Dagblad
- 2025-05-07 19:23:27
- Person død efter soloulykke med motorcykel ved Næstved
En person er død i en trafikulykke på Ny Præstøvej ved Næstved.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på den sociale platform X.
- Vi arbejder fortsat på stedet, og en bilinspektør er tilkaldt. Der er tale om et solouheld med en MC (motorcykel, red.), og føreren er afgået ved døden, skriver politiet.
De pårørende er underrettet.
Tidligere på dagen lød det fra politikredsen, at der havde været en ulykke på vejen ved Næstved, og at der var spærret for trafik i begge retninger.
/ritzau/
https://www.kristeligt-dagblad.dk/person-doed-efter-soloulykke-med-motorcykel-ved-naestved - 2025-05-07 19:22:35
- Pakistan opjusterer dødstal til 31 efter indisk angreb
Dødstallet er steget til 31 efter indiske angreb i Pakistan og den pakistansk-kontrollerede del af Kashmir-regionen.
Det melder en talsmand for den pakistanske hær ifølge nyhedsbureauet Reuters.
46 personer blev såret, lyder det videre.
I alt blev ni steder ramt i det indiske angreb, der har fået den globale frygt for optrapning mellem de to lande til at stige.
Indien siger, at angrebet ramte "terrorinfrastruktur" med forbindelse til et angreb på turister sidste måned i det indiske Kashmir. Her blev 26 mennesker dræbt.
Indien mener, at Pakistan støttede angrebet.
Pakistan afviser at have haft noget med angrebet i turistområdet at gøre.
En række flyselskaber har omdirigeret eller aflyst fly som følge af situationen med Indien og Pakistan.
Grænseregionen Kashmir har længe været grundlag for stridigheder mellem Indien og Pakistan, som hver især mener at have krav på området.
/ritzau/Reuters
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/pakistan-opjusterer-doedstal-til-31-efter-indisk-angreb - 2025-05-07 19:16:47
- Helena Christensen og Oh Land på gæstelisten ved kongelig FN-middag
Flere stjerner fra dansk kulturliv er onsdag aften ankommet til Kronborg Slot for at deltage i en FN-middag, som kong Frederik og dronning Mary er værter for.
Topmodellen Helena Christensen og sangeren Nanna Øland Fabricius - bedre kendt under kunstnernavnet Oh Land - er blandt gæsterne ved aftenens middag.
Helena Christensen er Goodwill Ambassadør for FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, mens Oh Land er ambassadør for FN's børneorganisation, Unicef.
Den officielle velkomstmiddag på slottet i Helsingør afholdes, i anledning af at FN's topledelse Chief Executive Board mødes i København for at drøfte fremtidens FN.
FN's generalsekretær, António Guterres, er også at finde på gæstelisten ved den kongelige middag.
Det samme er skuespilleren Nikolaj Coster-Waldau, som er Goodwill Ambassadør for FN's Udviklingsprogram (UNDP).
/ritzau/
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/helena-christensen-og-oh-land-paa-gaestelisten-ved-kongelig-fn-middag - 2025-05-07 19:00:00
- Det er svært at skaffe dygtige, troende medarbejdere til kristne organisationer
Det er ikke lige meget, hvad man tror på. Især ikke hvis man er ansat i en af de mange organisationer i Danmark, som har rødder i kristendommen. Her vægtes det ofte højt, at man kan holde en andagt, bede et fadervor eller generelt kan fortælle, hvad man tror på.
Den type medarbejdere bliver der tilsyneladende færre af. Og samtidig med at de faglige krav er blevet specifikke, fordi mange af organisationerne i dag har brug for mere specialiseret arbejdskraft end tidligere, oplever de, at deres værdigrundlag er under pres.
Det kender man blandt andet til i den kristne friskoleverden. Her var det tidligere sådan, at hvis man skulle ansætte en lærer, var det ikke altid det faglige, der kom i første række. Hvis der var en kandidat, som ganske vist havde gået på seminariet, men som først og fremmest var troende og kunne stå inde for skolens værdier, var det ikke uhørt, at vedkommende blev ansat på baggrund af dette. Så måtte det faglige følge med hen ad vejen.
Men sådan er det ikke i dag, lyder det fra Jakob Carl Christensen, der er sekretariatschef i Foreningen af Kristne Friskoler.
"Jeg kan ikke lægge hovedet på blokken, for vi har ikke undersøgt det. Men det er min fornemmelse, at det er blevet mere professionaliseret. For 40 eller 50 år siden kunne skolerne i højere grad slippe af sted med at ansætte nogen, der på et personligt plan delte det kristne grundlag, og så kom det faglige i anden række," siger han.
Økonomien er presset
At finde den perfekte medarbejder, som både er dygtig og troende, er en udfordring, som mange andre organisationer og institutioner med rødder i det kirkelige kender til. Fra missionsorganisationer til det diakonale område.
Derfor er man i CKU, Center for Kirkeligt Udviklingsarbejde, netop gået i gang med at se på, hvordan man kan løse problemet. I samarbejde med Borgfonden, som støtter kirkelige initiativer, har CKU igangsat et forløb for unge i kirkelige miljøer, som har ambitioner om at blive ledere inden for et bestemt fagområde, enten i civilsamfundet eller det private.
Sekretariatschef i CKU, Katja Gunnertoft Bojsen, oplyser, at omkring halvdelen af paraplyorganisationens 34 medlemsorganisationer oplever det som en udfordring at finde medarbejdere, der både har faglighed og kirkelig indsigt og baggrund.
"Når de slår stillinger op, oplever de, at det er et begrænset antal fra de kirkelige kredse, der søger. Den pipeline, der går fra de kirkelige miljøer til organisationerne er blevet tynd. Det er ikke fordi, der ikke er unge i kirkerne, det er der. Men der en bro fra de kirkelige miljøer til de kirkelige organisationer, som skal styrkes," siger hun.
Det er også indtrykket hos generalsekretær i Dansk Missionsråd, en paraply for danske missionsorganisationer, Henrik Sonne Petersen.
"Spændet mellem professionalitet og tilknytning til kristendommen kæmper vi rigtig meget med. Det har stor betydning for de enkelte organisationer, fordi det kommer til at spille ind på deres identitet. Hvor mange dygtige professionelle medarbejdere, som ikke deler værdigrundlaget, kan man ansætte, før det sker på bekostning af ens værdigrundlag? Hvornår tipper det? Den balance er der mange af vores medlemmer, der skal finde."
Henrik Sonne Petersen forklarer, at det bliver sværere for organisationerne at opretholde deres kristne profil, fordi de i mindre grad end tidligere ansætter teologer og i stedet vælger medarbejdere, der har andre typer af ngo-erfaring.
"Når man skal have tingene til at fungere, er der en tendens til, at man prioriterer at få gode folk, som kan levere noget. Så kommer det i anden række, om man så også er aktiv på kirkebænken om søndagen," siger Henrik Sonne Petersen, der også oplever en udbredt "religiøs analfabetisme" hos donorer og myndigheder som en del af problemet.
Begrænset antal ansøgere
Også Jacob Zakarias Eyermann kender problemstillingen fra flere sammenhænge. Han er forstander på Diakonhøjskolen i Aarhus, men har en fortid i højskoleverdenen.
"Da jeg arbejdede på Silkeborg Højskole, der har rødder i FDF og folkekirken, oplevede jeg, at det kunne være svært at finde medarbejdere, som også var rundet af skolens værdigrundlag. Der er bare færre, der har rødder i det kirkelige end førhen. Og det er klart, at det er en udfordring, for det giver færre kandidater at vælge mellem," siger han.
Det er også et problem på det diakonale område, og den udfordring bliver større i fremtiden. Det har noget at gøre med, at verden bliver mere og mere specialiseret, mener han.
"Til forskel fra de gode gamle dage kræver mange jobs i dag en langt større faglighed. Og det bliver en udfordring. Men så er opgaven jo at klæde medarbejderne på, ligesom man skal klædes på til det faglige. Kultur er ikke bare noget, man har, det er også noget, man skaber, og der må organisationerne slå et slag for, at deres medarbejdere tager den kultur til sig, som de er baseret på," siger Jacob Zakarias Eyermann.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-og-tro/det-er-svaert-skaffe-dygtige-troende-medarbejdere-til-kristne-organisationer - 2025-05-07 18:30:00
- Udlændinge er tilbage i dansk politik. Det er risikabelt for især Socialdemokratiet
Bliver udlændinge igen et stort tema i dansk politik, som da Dansk Folkeparti svingede taktstokken i nullerne, og Socialdemokratiet havde svært ved at finde sine egne ben?
Måske. Under spørgetimen i Folketinget tirsdag gik statsminister Mette Frederiksen (S) skarpt i rette med en udvisningsdømt afghansk mand, som for lidt over et år siden, angiveligt narkotikapåvirket, kørte en mor til to børn ihjel. En hån mod det land, der "byder velkommen med husly og tryghed", kaldte statsministeren det. Og lovede nye lovstramninger rettet mod mennesker uden lovligt ophold i Danmark. Samtidig nævnte hun, at bortset fra coronaårene er tilstrømningen af asylansøgere på det laveste niveau i 40 år, samtidig med at mange udlændinge i dag kommer til landet for at arbejde.
Selvom det er positivt, betyder antallet dog stadig noget, særligt når arbejdskraften kommer fra Mellemøsten og Nordafrika, sagde hun, så også her skal der strammes op. Der er endnu ikke noget konkret udspil, og regeringspartierne har hidtil været indbyrdes uenige om sagen. Moderaterne vil nemlig gerne holde grænserne så åbne som muligt for at sikre den udenlandske arbejdskraft.
Men hvad er problemet? Dansk Erhverv har for nylig opgjort, at omregnet til fuldtidsstillinger arbejdede 336.400 udlændinge i Danmark i 2024. Det var næsten 188.000 flere end i 2008, og udlændingene øgede det danske bruttonationalprodukt med 361 milliarder kroner eller 15 procent af al den værdi, der blev skabt i Danmark sidste år.
Umiddelbart rene drømmetal for politikere, som står med et bjerg af nye udgifter foran sig til krudt og kugler, vindmøller, diger, plejehjem og sygehuse de kommende år.
Så hvorfor stramme op på noget som helst, der har med indvandret arbejdskraft at gøre? Det kan man finde svaret på i et opslag på Facebook fra Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, den 12. april i år. Her harcelerede han over, at Mette Frederiksen påstår, at Danmark i hendes tid har strammet udlændingelovgivningen og har inspireret resten af Europa. Ifølge Messerschmidt er det "fup og spin", for siden 2019 er indvandringen fra muslimske lande steget med ikke mindre end 84 procent.
"Muslimske lande" er her defineret som de såkaldte Menapt-lande – Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet.
I 2019 kom 4527 mennesker fra disse lande til Danmark, mens tallet var steget til 8346 sidste år. Netop det tal, stigningen på 84 procent, har fået statsministeren og udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) til at reagere. Hjemmesiden Tjekdet.dk har kigget nærmere på tallene, og en stor del af stigningen kan tilskrives, at Danmark har fået mere sundhedspersonale, særligt sygeplejersker, fra Iran. Alene herfra fik 2542 personer sidste år opholdstilladelse til enten at arbejde eller til at uddanne sig.
Udenlandske læger, sygeplejersker og andet "efterspurgt sundhedspersonale" har siden 2019 kunnet få treårige såkaldte autorisationsophold. Oprindeligt skulle man opfylde et krav om at kunne dansk, men det blev fjernet af SVM-regeringen i 2022, og siden er der altså kommet væsentligt flere hertil på den ordning. Nu vil statsministeren have genindført danskkravet, ligesom der skal være en kvote for antallet af udlændinge på de såkaldte særordninger.
Det politiske dilemma er klart. Efter flere års deroute har Dansk Folkeparti øjnet en chance for at få udlændingepolitikken tilbage på Christiansborgs dagsorden. 84 procent er et godt tal at markedsføre det mål med, også selvom udlændingene primært måtte være kommet for at uddanne sig og arbejde. Det spiller ingen rolle for Dansk Folkeparti, som kører videre på, at den muslimske indvandring på længere sigt vil ødelægge den danske kultur og føre til mere kriminalitet.
Udlændingepolitik var ifølge flere meningsmålinger ved valget i 2022 ikke det tema, vælgerne var mest optagede af. Øverst stod sundhed, velfærd og klima.
Ser man på, hvordan det går med integrationen af udlændinge, er det også svært at få øje på, hvad der for alvor skulle kunne vække vælgernes bekymringer på det område igen. Asyltallet er fortsat meget lavt, og Det Nationale Integrationsbarometer viser, at på syv af ni områder går det bedre med integrationen af ikke-vestlige udlændinge i Danmark end for ti-femten år siden. Det gælder for eksempel uddannelse, beskæftigelse, social kontrol, kriminalitet og udsatte boligområder.
Læg dertil, at nye store spørgsmål om sikkerhed, forsvar og fremtidens pensioner er kommet højt op på den politiske dagsorden.
Skulle udlændingepolitikken alligevel overhale de emner, udfordrer det især Socialdemokratiet. Partiet vil ikke overlade en kvadratcentimeter af den udlændingepolitiske spilleplade til Dansk Folkeparti, men på den anden side er det risikabelt at stramme udlændingepolitikken så hårdt, at udlændinge vil søge andre lande at arbejde i end Danmark. Landet har brug for udenlandsk arbejdskraft, især på social- og sundhedsområdet, hvis man skal møde fremtidens krav til sundhed og ældrepleje. Som virkelig optager mange vælgere. Ligesom man har brug for de mange milliarder kroner, udlændingene bidrager med i skatter til det økonomiske råderum.
Socialdemokratiet kan med andre ord godt tillade sig at få det til at se ud, som om man vil stramme udlændingepolitikken, men strammer man for meget, risikerer man at kvæle den guldkalv, Danmark har levet højt på de seneste mange år. Nemlig den indvandrede arbejdskraft.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/udlaendinge-er-tilbage-i-dansk-politik-det-er-risikabelt-isaer-socialdemokratiet - 2025-05-07 18:30:00
- Kristeligt Dagblad mener: Pengegriske bosteder er en skændsel
Eksemplerne er mange, alt for mange – og de er himmelråbende.
Rundtomkring i landet findes bosteder, der af kommuner bliver betalt for at tage sig af nogle af vores allermest udsatte borgere. Det er stedernes opgave at yde deres beboere omsorg og klæde dem på til det liv, der venter udenfor. Men på mange bosteder er det ikke det, der foregår. Tværtimod tegner der sig gennem de foruroligende mange eksempler, der den seneste tid er blevet bragt i flere danske medier, et billede af et skattebetalt omsorgssvigt. Det er frygteligt.
Et af de seneste eksempler kommer fra TV 2 Kosmopol, som beskriver, hvordan en borger, der har adhd og autisme, har levet isoleret på et værelse under stærkt kritisable og uhumske forhold. Kontakten med stedets personale bestod af sms-beskeder og servering af mad, primært toast og pizza – og altså ikke af den hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver, motion og udvikling af færdigheder og kompetencer, som Lyngby-Taarbæk Kommune ellers hver måned betalte bostedet 256.000 kroner for at yde.
Det omtalte bosted ligger i Ølby og hører under Frisk-Pust, som driver en lang række bosteder, der huser borgere med psykiatriske diagnoser. Ifølge dagbladet Information modtog Frisk-Pust i 2023 i alt 43,6 millioner kroner som betaling for ophold på kædens bosteder.
Og Frisk-Pust er langtfra det eneste private botilbud, man kan mistænke for at have større fokus på kommunernes penge end på de sårbare mennesker, der havner i deres varetægt med håb om, at opholdet er et vigtigt skridt på vejen mod en bedre tilværelse.
I april kunne man i Kristeligt Dagblad finde en artikel om Haven Krisecenter i Kalvehave ved Vordingborg, som er et midlertidigt bosted for voldsramte kvinder og deres børn. På krisecenterets hjemmeside finder man flotte ord og billeder, men de adskiller sig betydeligt fra Socialtilsyn Østs beskrivelse af stedet, som efter et besøg i oktober sidste år kom under skærpet tilsyn. Derudover har en tidligere beboer klaget over stedet til sin kommune.
I TV 2-dokumentaren "Den sorte svane" blev det også beskrevet, hvordan man som kriminel kan åbne bosteder for at hvidvaske penge, og man kan frygte, at det er en udbredt fidus.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har flere gange været i samråd om bosteder, blandt andet ikke-godkendte steder som Amanacare, hvor kommuner ifølge TV 2 Østjylland har sendt børn til, selvom socialtilsynet altså hverken har godkendt eller fører kontrol med stedet eller børnene.
At sårbare børn og voksne overlades til pengegriske og uprofessionelle virksomheder på et afgørende tidspunkt i deres liv, hvor de helt utvivlsomt har brug for hjælp fra stærke fagligheder, er en skændsel.
Pengene er der tydeligvis. Men i flere tilfælde lader det desværre til, at kommunerne sender dem i den helt forkerte retning. Det må kunne gøres bedre.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/kristeligt-dagblad-mener-pengegriske-bosteder-er-en-skaendsel - 2025-05-07 18:29:23
- Fører død i ulykke med to biler ved Skanderborg
En person har mistet livet i en færdselsulykke på Foerlev Møllevej ved Skanderborg.
Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Halfdan Kramer til Horsens Folkeblad.
To biler var involveret i ulykken, og føreren af den ene bil mistede livet. Den anden part er uskadt, lyder det.
Politiet er onsdag aften til stede ved ulykken sammen med en bilinspektør for at tale med vidner og for at klarlægge hændelsesforløbet og årsagen til ulykken, skriver mediet.
En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.
Politiet antager ifølge lokalmediet, at der er sket et "mødeuheld", hvor de to bilister er kørt ind i hinanden fra hver sin retning.
/ritzau/
https://www.kristeligt-dagblad.dk/foerer-doed-i-ulykke-med-biler-ved-skanderborg - 2025-05-07 18:00:03
- Robot i menneskeform kan blive en fremtidig kollega
I Odense har Teknologisk Institut Danmarkspremiere på en humanoid robot.
Den type robotter kan meget vel være en del af det fremtidige danske arbejdsmarked.
Det vurderer Søren Peter Johansen, der er faglig leder ved Teknologisk Institut.
Torsdag og fredag kan man på årets robotmesse, Robotbrag, opleve den 130 centimeter høje robot og sågar give den hånden.
Robotten, der har menneskeform, kan for nogen virke skræmmende, hvilket Søren Peter Johansen forstår.
- Det er naturligt, at vi mennesker er skeptiske over for humanoide robotter. Det er skræmmende at se teknologi, der minder om os selv, siger han og tilføjer:
Det nye ved robotten er, at den er bygget op om kunstig intelligens. Man kan sætte det, der minder om ChatGPT, ind i den.
- Robotten begynder at forstå, hvad der sker i den verden vi lever i. Det betyder, at mennesker og robotter for alvor skal arbejde sammen, siger Jakob Sand.
Han er direktør i Hive Robots, som har købt den kinesiske robot hjem til Danmark og videreforhandler til kunder.
Der er flere forskellige arbejdsopgaver, robotten kan udføre.
I Kina satser man eksempelvis på, at den humanoide robot skal være en del af ældreplejen, fordi der bliver mangel på arbejdskraft inden for det område.
- Vi har lige talt med en kommune, som for eksempel synes det kunne være rigtig fedt, hvis den humanoide robot kan samle papir op fra gaden, fordi det er svært at få folk til at gøre i dag, siger Jakob Sand.
- Den vi har købt fra Kina kan virksomheder købe af os for 20.000 om måneden, og det er jo det en medarbejder koster, tilføjer han.
Energinet undersøger mulighederne for at implementere en humanoid robot som arbejdskraft.
- Vi arbejder med vores egen prototype af en humanoid robot, så vores medarbejdere psykologisk kan vænne sig til et samarbejde med den, siger Alexander Frederiksen, der udtaler sig på vegne af Energinets innovationsafdeling.
Ifølge ham er der en stor risikofaktor ved at investere i en kinesisk robot, som den der vises frem på robotmessen i Odense.
- Som udgangspunkt er kinesisk teknologi et no go. Særligt når vi snakker forsyningskritisk infrastruktur i Danmark. Der er for stor risiko for, at noget potentielt bliver overvåget, siger Alexander Frederiksen.
Årets Robotbrag arrangeres af Teknologisk Institut i samarbejde med Dansk Robot Netværk (Dira).
/ritzau/
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/robot-i-menneskeform-kan-blive-en-fremtidig-kollega - 2025-05-07 18:00:00
- Afhøringer i sag om genopdragelse: Kvinde vil have sagsbehandler fyret
Stemningen blev intens i retssal 13 i Retten i Aarhus onsdag, da en 63-årig mandlig sagsbehandler ved Aarhus Kommune satte sig i vidneskranken for at afgive forklaring. Kort forinden havde en 23-årig kvinde siddet i samme stol, hævet stemmen og sagt, at hendes mål med denne retssag var, at denne sagsbehandler skulle fyres.
"Jeg håber, at [sagsbehandleren] bliver fyret, fordi han ikke har gjort sit arbejde. Eller at han i det mindste ikke længere kan arbejde med æresrelaterede konflikter. Jeg håber, at Aarhus Kommune vedkender sig sit ansvar, at det ikke gentager sig for andre, og jeg håber, at Udenrigsministeriet får et bedre beredskab."
Det var anden retsdag i sagen, hvor en 23-årig kvinde har sagsøgt Aarhus Kommune for ikke at have grebet ind trods flere advarsler om, at hun var i risiko for at blive sendt på genopdragelsesrejse. Ifølge hendes forklaring gav hun flere gange udtryk for at være under hård social kontrol af sine muslimske forældre, og at hun frygtede at blive sendt på genopdragelseslejr til deres hjemland i Somalia.
Kommunen forholdt sig passivt, mener hun, og hun har derfor stævnet den for ikke at have forhindret, at hun fra juli 2018 til november 2019 mod sin vilje blev anbragt i to forskellige genopdragelseslejre i Somalias hovedstad, Mogadishu. Efter godt 16 måneder flygtede hun på dramatisk vis fra en af lejrene, men måtte leve i skjul i godt to uger hos private i Somalias hovedstad, da Udenrigsministeriet ikke kunne sikre hende et tilflugtssted med det samme. Blandt andet derfor sagsøger hun også Udenrigsministeriet.
Social kontrol
Den 23-årige kvinde, der er opvokset i Aarhus, fortalte om sin opvækst i et stærkt religiøst hjem, hvor den sociale kontrol ifølge kvinden tog til, da hun nærmede sig puberteten. Hun havde gået med tørklæde siden femårsalderen, men som præpubertær pige begyndte hun at mærke en forandring i, hvordan hun blev behandlet.
"Jeg skulle klæde mig på en bestemt måde, jeg skulle opføre mig på en bestemt måde, og jeg måtte ikke spise foran mænd. Jeg måtte ikke længere gå udenfor uden grund – kun hvis det var lige uden for blokken, hvor de kunne se mig fra et vindue eller en altan," siger hun og fortæller, at hun senere hen blev udsat for vold i hjemmet.
Volden eskalerede på en familietur til Lalandia i 2017, hvor den omtrent 16-årige pige glemte sin burkini – en badedragt, der dækker alt bortset fra ansigtet. Ifølge kvindens forklaring i retten troede hendes far, at hun havde glemt den med vilje, fordi hun ikke ville have den på. Og i løbet af opholdet på feriestedet blev hun udsat for vold, spyt og fornedrelse, forklarede den 23-årige under retsmødet.
På det tidspunkt frygtede hun så meget for sin sikkerhed, at hun henvendte sig til repræsentanter fra den ateistiske forening Eftertro, der hentede hende, kørte hende til København og fik hende indlogeret på et krisecenter.
Det var fra dette tidspunkt i 2017, at den 63-årige socialrådgiver kom ind i forløbet. Over det næste års tid var han i kontakt med hende og familien, hvor sagen skiftede karakter. Først forlod hun krisecentret for at vende hjem til sin mor, så blev hun anbragt på et børnehjem i Aarhus, men det forlod hun senere igen frivilligt. Kvinden sagde i Retten, at denne periode fremstod tåget i hendes hukommelse.
Hashmisbrug
Fra skranken sagde socialrådgiveren, at han ikke genkendte billedet af at have siddet en masse faresignaler overhørig.
"Fælles for næsten alle sager om social kontrol er, at de er komplekse. Det er en balance, fordi vi på den ene side ikke skal dømme, hvordan folk lever deres liv, men hvor vi på den anden side skal gribe ind, hvis børn bliver truet. Nogle gange virkede sagen som en klassisk familiekonflikt, hvor en teenager ville et, og familien noget andet. Vi kan ikke sige noget til, at nogle forældre kræver, at deres døtre er hjemme klokken 21, men hvis der er social kontrol og trusler, kan vi gribe ind," sagde socialrådgiveren.
Tidligere på dagen havde hun den 23-årige kvinde sagt, at den nu 63-årige aldrig troede på hende. Han havde over for hende beskrevet hende som rebelsk, og han havde svært ved at forstå, at hun kaldte sig eksmuslim, når hun stadig havde tørklæde på under deres samtaler. Den 63-årige sagsbehandler mente derimod, at problemerne ofte bundede i mangel på samarbejdsvillighed fra kvinden, der nu sagsøger kommunen.
Hun havde i årene op til sin genopdragelsesrejse haft et hashmisbrug og var meget udadreagerende, som hendes egen advokat sagde.
Den 28. maj 2018 lukkede socialrådgiveren sagen, da familien ifølge hans forklaring ikke ville have hjælp. Det ønskede den nu 23-årige heller ikke. Han havde ikke nogen mistanke om, at familien ville sende hende på genopdragelsesrejse.
"Hvis vi var bekymrede, havde vi genoptaget sagen," sagde han.
Mindre end to måneder senere blev den dengang cirka 17-årige lokket med på en sommerferie i Somalia, hvor hun blev anbragt på to forskellige genopdragelseslejre. I retten fortalte hun om, at hun jævnligt var lænket fast og blev udsat for psykisk og fysisk tortur. Hun mener, at Aarhus Kommune burde have reageret på mindst fire henvendelser, hvor hun gav udtryk for sin frygt for at blive sendt på genopdragelsesrejse.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/afhoeringer-i-sag-om-genopdragelse-kvinde-vil-have-sagsbehandler-fyret - 2025-05-07 18:00:00
- Verden holder vejret, mens atommagterne puster sig op
I to uger har pakistanerne gået i uvished og frygtet det, der uvægerligt måtte ske – at Indien ville svare igen på det terrorangreb i Kashmir, som den 22. april kostede 25 indiske turister livet. De militante islamister, der bagefter påtog sig skylden, havde udspurgt turisterne om deres religion, og hvis de viste sig at være hinduer, blev de skudt på klos hold. Det udløste chok og vrede i hele Indien, og lige siden har der været et folkekrav om hævn. Derfor har premierminister Narendra Modi været under et voldsomt pres for at agere og vise handlekraft. Og desto længere tid, der gik uden en militær gengældelsesaktion mod Pakistan, desto mere voksede frustrationen i befolkningen.
Men natten til onsdag blev det folkelige krav endelig opfyldt, for da slog det indiske militær til med "præcisionsangreb på islamistisk infrastruktur", som det indiske forsvarsministerium kalder det. De ni missilangreb var rettet mod mål i den pakistanske del af Kashmir og ligeledes mål i det øvrige Pakistan. Ifølge Reuters har de indiske luftangreb foreløbig kostet 26 pakistanere livet.
Den pakistanske premierminister, Shehbaz Sharif, afviser Indiens forklaring med, at det skulle være angreb direkte rettet mod militante islamister, når så mange civile er blevet dræbt. Og han tøvede da heller ikke med at kalde Indiens militæraktion en "krigshandling" og et "kujonagtigt angreb", som hans land havde al mulig ret til at svare igen på. Onsdag morgen mødtes han med den nationale sikkerhedskomité, der ifølge flere medier har givet regeringschefen grønt lys til et gengældelsesangreb. Foreløbig har Pakistan ifølge egne oplysninger nedskudt tre indiske jagerfly i forbindelse med onsdagens angreb, og der har også været skudvekslinger mellem indiske og pakistanske styrker i grænseområdet ved Himalaya. Men ellers holder det internationale samfund vejret og ser med bekymring på, hvad der måtte være Pakistans næste træk.
Konflikten mellem de to atommagter har ulmet længe, for det er langtfra første gang, at de to nabolande er i konflikt om Kashmir-provinsen. Allerede kort efter at de to nationer i 1947 opnåede selvstændighed efter 200 års britisk kolonistyre, begyndte de første voldelige sammenstød omkring Kashmir, som begge lande gør krav på. Efter international mellemkomst blev den bjergrige provins delt mellem det muslimske Pakistan og det fortrinsvis hinduistiske Indien. I den del af Kashmir, der hører under Indien, er omkring 60 procent af befolkningen muslimer. De vil ikke styres fra New Delhi og har da også i mange år haft delvist selvstyre. Men det stoppede i 2019, efter at en islamist ved en selvmordsaktion havde dræbt 40 indiske politifolk i Kashmir. Herefter besluttede premierminister Narendra Modi selv at overtage styringen og få ryddet op i "terroristrederne". I den forbindelse skrottede Indien en paragraf i forfatningen, der ud over Kashmirs status som selvstyrende også omfattede forbud mod indisk indvandring. Hidtil havde den paragraf forhindret indiske hinduer i at bosætte sig og investere i Kashmir, men sådan er det ikke længere, og derfor frygter den muslimske del af befolkningen at komme i mindretal og blive trynet af nationalistiske hinduer.
Selvom premierminister Modi nu med angrebet mod Pakistan forsøger at vise sig som stærk mand, har det alligevel været et ansigtstab for ham, at de militante islamister trods skærpet indisk kontrol kunne gennemføre et så dødeligt angreb på civile, som tilfældet var for to uger siden i turistbyen Pahalgam. Indien forlangte straks, at Pakistan skulle fordømme angrebet og tage affære for at stoppe de militante islamisters aktioner. Men den pakistanske regering har meldt hus forbi og sagt, at den ikke støtter nogle terrorbevægelser og ikke kan påtage sig noget ansvar i den forbindelse.
Efter Indiens luftangreb mod pakistanske mål ligger bolden nu hos Pakistan, hvis regering også er under pres for at svare hårdt igen. For selvom inderne siger, at de gik målrettet efter terroristreder, har de indiske missiler tilsyneladende også ramt en moské i byen Muzaffarabad. I både Indien og Pakistan har de seneste dødbringende aktioner mod civile borgere fremkaldt stærke nationalistiske følelser, og det har øget risikoen for en regulær krig mellem de to lande. Ved tidligere tilløb til væbnede konflikter er det lykkedes FN at bilægge stridighederne mellem parterne, og FN's generalsekretær, Antonio Guterres, har da også været ude denne gang for at mane begge parter til besindighed. For er der noget, verden ikke har brug for lige nu, er det flere krige – og da slet ikke en krig mellem de to atommagter i Sydasien.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/verden-holder-vejret-mens-atommagterne-puster-sig-op