Senest nyt fra Kristligt Dagblad
- 2025-06-23 12:00:00
- Kristeligt Dagblad mener: USA's bombetogt i Iran er højt, men nødvendigt spil
Uforudsigelighed i udenrigspolitikken er den amerikanske præsident Donald Trumps varemærke, og generelt er den et stort problem for hele verden. Men der er undtagelser. En af dem viste sig søndag, hvor amerikanske bombefly fløj til Iran og bombede landets atomanlæg i Fordow, Natanz og Isfahan. Der oparbejder man uran med henblik på at skaffe sig atomvåben. Den amerikanske forsvarsminister Pete Hegseth har kaldt angrebet en "utrolig og overvældende succes", fordi det er lykkedes at "smadre det iranske atomprogram."
Man må håbe, at han har ret. Foreløbig er det småt med sikre efterretninger om, hvad angrebet reelt har medført. Der er rygter om, at Iran allerede på forhånd skulle have fjernet over 400 kilo beriget uran, som teoretisk kan sætte det i stand til senere alligevel at producere en eller flere atombomber. Produktionsanlæggene har befundet sig helt op til 100 meter inde i bjerge, og de 14 højteknologiske amerikanske såkaldte bunker-buster-bomber, der er brugt i angrebet, kan gennembryde et betondæk på 18 meter eller et jordlag på 60 meter. Så er de nået helt igennem? Det får vi næppe svar på foreløbig.
Iran har dog lidt så mange andre nederlag det seneste halvandet år, at landets trusler mod den demokratiske verden i øvrigt er svækket markant. Israel har ødelagt den iranskstøttede terrorbevægelse Hizbollah i Libanon, og i Gaza er Hamas om ikke uskadeliggjort, så i hvert fald blevet svækket betydeligt. Ulykkeligvis med store menneskelige omkostninger for palæstinenserne. Irans ven diktatoren Al-Assad er fjernet i Syrien, og foreløbig har landets venner i Rusland og Kina ikke haft travlt med at komme Iran til undsætning. Rusland har stadig travlt med sin rædselsfulde krig mod Ukraine og vil formentlig og forhåbentlig nu få sværere ved at få leveret iranske droner til krigen.
Det betyder ikke, at USA's angreb er uden risiko. Vesten har de sidste 25 år haft særdeles dårlige erfaringer med at ville styre Mellem- og Nærøstens udvikling med militære midler. Det kan bestemt heller ikke udelukkes, at Iran vil benytte sig af terror mod vestlige mål for at få hævn over USA, som det shiamuslimske præstestyre i Teheran har råbt på i 46 år. Den voldsomme svækkelse af Iran kan måske også føre til nye konflikter eller krige mellem shia- og sunnimuslimske regimer i Mellemøsten.
Bundlinjen er imidlertid, at Vesten må gøre, hvad der er muligt for at forhindre Iran i at få atomvåben. Med præstestyrets svækkelse opstod det gunstige øjeblik for at gøre forsøget militært, som ingen amerikansk præsident ville have kunnet lade gå fra sig. Selv ikke fredspræsidenten Donald Trump. Han bedyrer, at målet ikke er at få et regimeskifte i Iran, og det ville sikkert også være naivt at håbe på med alle de dårlige erfaringer med at gennemføre det med våben. For de over 90 millioner iraneres skyld ville det alligevel være fantastisk, hvis de nu griber chancen for omsider at skaffe sig af med det religionsfrihedsfjendtlige, kvindeundertrykkende og menneskerettighedsfornægtende diktatur.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/usas-bombetogt-i-iran-er-hoejt-men-noedvendigt-spil - 2025-06-23 11:45:00
- Mystisk mand med kiste og præstekjole vækker opsigt
"Kan nogle fortælle hvorfor der går en præst rundt med en kiste ved Strandvejen og Netto på Tarphagevej?", lød det søndag fra en bruger på Facebook.
Her florerede efterlysninger, billeder og videoer af en mand i præstekjole, som søndag trillede af sted med en kiste på gaderne i Sædden ved Esbjerg.
Nogle var chokerede over synet:
"Det er spooky," skrev én bruger på Facebook.
Men de fleste brugere troede tilsyneladende ikke, at det var en ægte præst, eller at der var nogen i kisten. De skrev i stedet morsomheder:
"Der er bare for mange, som tager arbejdet med sig hjem," skrev én.
"Bedemanden strejker, så præsten måtte selv hente," mente en anden.
Nogle undrer sig over, at "præsten" ikke fragtede kisten i en rustvogn:
"Bilen er vel løbet tør for benzin," lød det fra en tredje.
"Det er den grønne omstilling! Hvad man ikke gør for at spare på CO2'en!", forklarede en fjerde synet.
En enkelt borger tog kontakt til manden i præstekjolen, som tilsyneladende afslørede formålet:
"Han skulle ned i skoven og optage en film, sagde han."
Men om det var en præst eller en udklædt person, der skulle optage en film, har Kristeligt Dagblad ikke fået opklaret.
Der har tidligere været eksempler på præster, der har fået kritik for at bære præstekjole uden for kirkelige handlinger. Det forklarer retsteolog Kristine Garde:
”Der er klare regler for præstens brug af tjenestedragt. Den må kun bruges til gudstjenester og kirkelige handlinger. Demonstration med videre iført præstekjole er en forseelse, præsten skal sanktioneres for, jævnfør Orla Villekjær-sagen”, siger Kristine Garde.
Hun henviser til at sognepræsten Orla Villekjær i 1990'erne fik en påtale fra Kirkeministeriet for at demonstrere i præstekjole.
Over for Kristeligt Dagblad afviser begge præster i Sædden Kirke imidlertid, at de er indblandet:
"Måske er det en happening. Han gik vist rundt i hele byen i går," siger sognepræst Tage Kristian Kristensen.
Men selv hvis der ikke er tale om en præst, kan det også være problematisk, siger Kristine Garde.
”En borger kan godt klæde sig ud som præst, men vedkommende må ikke udføre egentlige kirkelige handlinger, så han eller hun forveksles med en ordineret præst. Det vil muligvis være strafbart at agere som præst”, siger Kristine Garde.
Straffeloven § 131 siger nemlig, at det kan give bøde eller fængselstraf offentligt at udgive sig for at have en offentlig myndighed eller offentlig bemyndigelse.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-og-tro/mystisk-mand-med-kiste-og-praestekjole-vaekker-opsigt - 2025-06-23 11:44:47
- Hver tredje i tv- og filmbranchen har følt sig mobbet i arbejdslivet
Der er blevet luget ud i uønsket seksuel opmærksomhed i den danske tv-, film- og scenekunstbranche de seneste fem år.
Udviklingen i forhold til mobning i arbejdslivet er derimod gået den anden vej.
Det viser en ny rapport på baggrund af en undersøgelse fra Norstat om grænseoverskridende adfærd i branchen, der er udført for 13 organisationer.
Der er blandt andet tale om Dansk Skuespilforbund, Producentforeningen og Danske Filminstruktører.
Her fremgår det, at 19 procent af branchens medlemmer har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed i arbejdslivet de seneste fem år. I en lignende undersøgelse fra 2019 lød tallet på 44 procent.
Hver tredje har ifølge undersøgelsen følt sig mobbet i arbejdslivet inden for de seneste fem år. I 2019 var der tale om 28 procent.
/ritzau/
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/hver-tredje-i-tv-og-filmbranchen-har-foelt-sig-mobbet-i-arbejdslivet - 2025-06-23 11:39:03
- Lars Løkke: USA får EU til at stå på sidelinjen i Iran-forhandlinger
USA's angreb på Iran efterlader EU i tilskuerens rolle.
Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) forud for et udenrigsministermøde i Bruxelles mandag.
Han siger, at EU ikke kan gøre andet end at notere, at USA har udført angrebet.
- Uanset, at vores vurdering nok var, at der skulle gøres et forsøg ved forhandlingsbordet, så valgte den amerikanske præsident at udføre et angreb, siger Lars Løkke Rasmussen.
- Nu hvor det så er sket, må man jo håbe, at det har haft en effekt, siger han.
Samtidig siger han, at EU har forhold til både Israel, Iran og USA og derfor kunne være behjælpelig som mægler.
Ministrene må ikke glemme at holde fokus på Gaza og Ukraine, siger han.
- Vi kan jo ikke tillade, at den ene konflikt skygger over den anden, siger Lars Løkke Rasmussen.
Mandag skal ministrene tale om, hvorvidt Israel har brudt artikel to i EU's associeringsaftale med Israel, som handler om, at begge parter i konflikten skal overholde menneskerettigheder.
Lars Løkke Rasmussen vil ikke drage konklusioner om aftalens resultat endnu, siger han.
/ritzau/
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/lars-loekke-usa-faar-eu-til-staa-paa-sidelinjen-i-iran-forhandlinger - 2025-06-23 11:38:27
- Politiet advarer børn mod at medvirke til MobilePay-svindel
Flere børn og unge falder for svindelnumre, hvor de bliver lovet betaling for at stille deres MobilePay-konto til rådighed, mod betaling.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi mandag i en pressemeddelelse, hvor politiet advarer mod fænomenet, der bruges af kriminelle til at begå svindel og hvidvask.
Advarslen rettes i særdeleshed til helt unge, som svindlerne lokker ind i sager om økonomisk kriminalitet.
- Skruppelløse gerningspersoner lokker de helt unge drenge og piger med gyldne løfter om hurtigt tjente penge, skriver politiet.
Svindlen sker ved, at de unge bliver bedt om at lave lidt om i indstillingerne i deres MobilePay-konto og derefter slukke telefonen.
Når telefonen tændes igen er der ingen penge på kontoen som lovet, men i stedet beskeder og opkald fra andre forurettede, der har opdaget, at de er blevet snydt.
Ved at sætte MobilePay-kontoen til rådighed for svindlerne, sætter de unge sig i en position, hvor de gør sig potentielt medskyldige i økonomisk svindel, bedrageri og hvidvask.
- De kriminelle går målrettet efter helt unge personer, som de narrer til at skifte kontonummeret bag telefonnummeret på MobilePay-kontoen.
- Derefter sender svindlerne store pengebeløb igennem MobilePay-kontoen i forbindelse med bedragerier. Den unge står tilbage som medvirkende til kriminalitet, siger politikommissær ved Midt- og Vestjyllands Politi Susanne Kiel Nielsen.
Politiet opfordrer forældre til at tage en snak med deres børn om faren ved at lade fremmede få adgang til deres MobilePay-konto.
- Det vi ser, er helt unge, der lokkes af udsigten til at tjene 3-4.000 kroner bare ved lige at lave lidt om i indstillingerne i deres MobilePay-konto, siger Susanne Kiel Nielsen.
I pressemeddelelsen har politiet skrevet nogle råd, hvis man ikke vil risikere at falde for svindelnumrene.
Her står der blandt andet, at man ikke skal give sine oplysninger til eksempelvis MobilePay og MitID til andre, samt aldrig at tilknytte et andet telefonnummer til MobilePay end sit eget.
/ritzau/
https://www.kristeligt-dagblad.dk/politiet-advarer-unge-mod-medvirke-til-mobilepay-svindel - 2025-06-23 11:31:15
- Farligt opioid kostede to personer livet på bosted i Fredericia
Det var et meget stærkt syntetisk opioid, der kostede to personer livet på et bosted i Fredericia 3. april i år.
Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse mandag formiddag.
De to personer havde indtaget det syntetiske opioid N-Desethyl-isotonitazen, der er meget stærkt og kan være dødeligt selv i meget små doser.
To mænd på henholdsvis 24 og 26 år blev i april fundet døde på et bosted på Jupitervej i Fredericia.
Dødsfaldene blev indledningsvist efterforsket som mistænkelige, men efter godt en måned oplyste politiet, at man ikke mente, at der lå en kriminel handling bag.
Retsmedicinske undersøgelser har nu vist, at de to personer havde indtaget opioidet, inden de afgik ved døden.
Torben Simonsen, der er vicepolitiinspektør i Sydøstjyllands Politi, advarer i pressemeddelelsen om at indtage ulovligt indkøbte opioider.
- Det her stof er så farligt, at vi ikke kan sige det tydeligt nok: Hold jer langt, langt væk. Man kan dø af at indtage det.
Han tilføjer, at man grundlæggende skal undgå at købe og indtage ulovlige stoffer.
- Vi bruger de stærkeste advarsler, vi overhovedet har til rådighed, omkring disse højpotente opioider og det at købe stoffer uden reelt at vide, hvad man modtager og indtager.
N-Desethyl-isotonitazen tilhører gruppen af såkaldte nitazaner.
Nitazaner er ifølge en advarsel fra Sundhedsstyrelsen i maj en gruppe af opioider, der er hundrede gange stærkere end morfin.
Symptomerne efter indtagelse af nitazaner er eufori, nedsat bevidsthedsniveau, kvalme, opkastninger, lavt blodtryk, langsom puls og hæmmet vejrtrækning.
Sundhedsstyrelsen beskriver også nitazaner som ekstremt farlige at indtage.
/ritzau/
https://www.kristeligt-dagblad.dk/farligt-opioid-kostede-personer-livet-paa-bosted-i-fredericia - 2025-06-23 11:30:23
- Atomvagthund forventer store skader på iransk atomanlæg
Der må forventes at være meget markante skader på uranberigelsesanlægget Fordow i Iran efter et amerikansk angreb i weekenden.
Det skyldes, at centrifugerne i Fordow er meget vibrationsfølsomme.
Det siger direktøren for Det Internationale Atomagentur, Rafael Grossi, ved et hasteindkaldt bestyrelsesmøde i organisationen, der ofte kaldes FN's atomvagthund.
- Med tanke på den sprængladning, der blev anvendt, og centrifugernes ekstremt vibrationsfølsomme natur må det forventes, at der er sket meget markante skader, siger han.
Grossi siger dog også, at ingen på nuværende tidspunkt kan sige, hvor omfattende skaderne er under jorden på Fordow-anlægget.
Samtidig med at Grossi udtaler sig, er der mandag meldinger om, at Israel ligesom USA har slået til mod anlægget. Det oplyser en lokal embedsmand ifølge det iranske nyhedsbureau Tasnim.
Israelske medier skriver dog med henvisning til en anonym embedsmand, at det ikke er anlægget i sig selv, men en adgangsvej, der mandag har været under angreb.
Fordow-anlægget er bygget ind i et bjerg og befinder sig op til 100 meter under jorden.
Der har efter et amerikansk angreb på tre iranske atomanlæg i weekenden rettet sig opmærksomhed mod, i hvor høj grad USA er lykkedes med at ødelægge anlæggene.
USA's præsident, Donald Trump, har hævdet, at atomprogrammet er blevet helt ødelagt. Eksperter siger dog ifølge Reuters, at der er uvished om blandt andet Fordow-anlæggets præcise tilstand.
Kommercielle satellitbilleder peger ifølge Reuters på omfattende skader.
USA har sagt, at der under angrebet på Iran blev anvendt 14 såkaldte bunker buster-bomber, over 125 militærfly og over to dusin Tomahawk-missiler.
De såkaldte bunker buster-bomber er lavet til at trænge dybt ned under jordens overflade.
/ritzau/
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/atomvagthund-forventer-store-skader-paa-iransk-atomanlaeg - 2025-06-23 11:16:47
- Moderaterne rykker tættere på spærregrænse efter Fonseca-sag
Moderaterne og formand Lars Løkke Rasmussen har i den seneste uge befundet sig i et politisk stormvejr, og det afspejles i meningsmålinger.
Kun 2,9 procent af vælgerne ville sætte deres kryds ved regeringspartiet, hvis der var folketingsvalg i morgen, viser en meningsmåling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau.
For partiet er resultatet et lavpunkt, da de 2,9 procent er den laveste måling for Moderaterne i denne regeringsperiode i Voxmeters målinger. Det vil sige siden november 2022.
Ved valget i 2022 sikrede Moderaterne sig 9,3 procent af vælgerne.
Moderaternes historik gennem det meste af valgperioden har været ramt af intern ballade og udsmidning af folketingsmedlemmer.
I den forgangne uge afslørede mediet Frihedsbrevet lydfiler, som er optaget af Moderaternes tidligere folketingsmedlem Mike Fonseca.
I en lydoptagelse hører man Lars Løkke Rasmussen tilbyde Fonseca seks måneders løn for at overdrage hans mandat. Det skete, efter at Fonseca fortalte om sit forhold til en 15-årig pige.
Beløbet svarer til omkring 370.000 kroner. Ud over det blev han også tilbudt psykologhjælp og krisehåndtering. Tilbuddet fra Moderaterne blev afvist af Mike Fonseca.
Lars Løkke Rasmussen har afvist at have gjort noget ulovligt ved at tilbyde Mike Fonseca penge for at afgive mandatet i Folketinget.
Otte partier uden om regeringen vil dog have undersøgt Lars Løkke Rasmussens tilbud til Fonseca nærmere.
I et brev til Folketingets ledelse lyder det fra partierne, at det skal undersøges, "om der har været tale om et forsøg på at bryde med Grundlovens ånd".
Dengang fik Moderaterne 16 mandater, mens partiet i den dugfriske måling står til fem mandater.
Der er en statistisk usikkerhed på 1,0 procentpoint for Moderaterne i mandagens Voxmeter-måling.
Målingen er foretaget fra mandag 16. juni til og med søndag 22. juni blandt 1052 repræsentativt udvalgte personer over 18 år.
/ritzau/
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/moderaterne-rykker-taettere-paa-spaerregraense-efter-fonseca-sag - 2025-06-23 11:15:00
- Danske skolebørn har mindre ferie end andre europæiske lande. Burde de have mere?
Snart ringer det ud til sommerferie i landets skoler. Mens klasselokalet kan nå at blive et fjernt minde for mange andre europæiske skolebørn, er ferien en noget kortere fornøjelse for danskerne.
I Italien holder skolerne sommerferie fra starten af juni til midten af september. De har den længste sommerferie i Europa på 13 uger. Grækenland og Portugal får andenpladsen med 12 ugers ferie.
Bundrekorden går til Danmark med kun seks ugers ferie. Det betyder, at danske skolebørn både får senere ferie og samtidig også starter tidligere i skole efter ferien end italienerne. Danskerne deler sidstepladsen med lande som Tyskland og Storbritannien. I Tyskland er ferien også på seks uger, men i dele af landet ligger den til gengæld langt senere. I Bayern og Baden-Württemberg har man eksempelvis sommerferie fra starten af august til midten af september.
Men hvorfor er den danske sommerferie så kort sammenlignet med de fleste andre steder i Europa?
Flere årsager spiller ind, men en del af forklaringen på den danske sommerferie ligger i historien, fortæller skolehistoriker Ning de Coninck-Smith, der er professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet.
I år starter sommerferien i Danmark den 27. juni og slutter den 11. august. Tidspunktet for, hvornår sommerferien begynder, har ændret sig gennem tiden. Da Danmark i 1814 fik skoleloven, som betød, at alle børn skulle gå i skole, faldt sommerferien i august. Det var en høstferie, hvor børnene var nødt til at holde fri for at hjælpe til med høsten.
I 1950'erne begyndte skoler i byerne at holde ferie i juli. Man lagde i stigende grad vægt på, at børn havde brug for at slappe af og holde arbejdsfri ferie.
Længden af ferien har også ændret sig i årenes løb. I 1970'erne blev ferieugerne forøget, og i 1979 gik det fra at være to uger til fem uger.
Men hvorfor skiller længden på nutidens sommerferie sig ud sammenlignet med vores nabolande Norge og Sverige, som har henholdsvis otte og 10 ugers sommerferie?
Det korte svar er, at det handler om prioritering og organisering. Skoleåret i Danmark har flere ferier i løbet af året, mens Norge og Sverige har færre, men længere ferieperioder.
"Børnene har jo meget ferie i Danmark, det er bare fordelt anderledes hen over året," siger Ning de Coninck-Smith.
Der er 200 skoledage om året. Det vil sige, at hvis man tæller weekender, ferier og helligdage sammen, så har danske skolebørn 165 fridage.
"De normerede timer skal jo presses ind, og da skolereformen trådte i kraft i 2014, var der ballade, fordi forældrene ikke ville have, at børnene gik længere tid i skole. I andre lande som Frankrig går de i skole hele dagen. At sommerferien ikke er lige så lang, er fordi, der skal hentes timer et andet sted," siger Ning de Coninck-Smith.
Hvor lang sommerferien er i Danmark, kan man godt skrue på, fortæller Andreas Rasch-Christensen, der er forsknings- og udviklingschef ved VIA University College.
"Man kan gøre den danske sommerferie længere på bekostning af andre feriedage."
I 2023 blev planen for skolernes ferie revideret, og de fleste skoler foretrak en længere sommerferie. Det blev på bekostning af en kortere juleferie.
Men det er i højere grad placeringen af ferien frem for længden, der er blevet diskuteret. Det skyldes klimaændringer, og vejret var hovedargumentet, da forligspartier flyttede sommerferien med virkning fra 2008.
"Ferien blev rykket ind i august for at give eleverne fri, hvor det var varmest. Diskussionen er opstået igen som følge af, at temperaturen de sidste 13 somre har været varmest i de sidste fire uger af skolernes sommerferie," siger han og tilføjer:
"Det blev diskuteret op til sommerferien sidste år og er en debat, der stadig er i gang på grund af de klimaforandringer, vi ser."
Det er også netop varme temperaturer, der forklarer Sydeuropas lange sommerferier.
Selv hvis ferien bliver rykket, ændrer det ikke på, at de danske skolebørn stadig kan kigge misundeligt mod de lange ferier rundt i Europa. Men ligesom i alle andre sager, er der både for og imod:
"Det er vigtigt at have ferie, koble af og foretage sig andre ting, som man også lærer af og bliver dannet af. Samtidig kan et langt afbræk fra skolen gøre det vanskeligere at komme i gang igen. Det vil også blive en udfordring for ressourcesvage grupper, hvis ferien bliver længere," siger Andreas Rasch-Christensen. Han fortæller også, at der ikke findes forskning, der kan underbygge, hvad den ideelle ferielængde er.
"Det vigtigste er, at man over et samlet skoleår får skabt en god balance. Der er brug for en vis mængde skoledage, og det er ikke kun i forhold til færdigheder og kundskaber. Gode fællesskaber kræver sammenhængende tid sammen," siger han.
Spørgsmålet er så, om de seks ugers sommerferie skaber denne balance.
"Der er ikke noget, der tyder på, at der er behov for mere ferie for danske skolebørn, men der skal heller ikke skæres i sommerferien. Jeg synes, at der er større behov for at kigge på, om sommerferien skal rykkes på grund af klimaet," lyder det fra Andreas Rasch-Christensen.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/danske-skoleboern-er-i-skyggen-af-europas-lange-sommerferier - 2025-06-23 10:50:59
- Beredskaber advarer om brandfare fra sankthansbåls gløder i blæst
Sankthansaften mandag bliver ifølge vejrprognoser en blæsende en af slagsen.
Netop det skal man være opmærksom på, hvis man har tænkt sig at tænde op for det store sankthansbål.
Det varsler flere beredskaber rundtom i landet.
- Lige nu er der varsel om både regn og blæst. Udebliver regnen, vil den kraftige blæst medføre en øget risiko for brandspredning, når gløder og varme bæres med vinden, skriver Hovedstadens Beredskab på X.
Her lyder opfordringen, at man skal tænke sig om, før man tænder.
Danske Beredskaber minder også om afstandskrav i forhold til sankthansbål som følge af vinden.
- Med mulighed for kraftig vind sankthansaften er det ekstra vigtigt at overholde afstandskravene for bålet, lyder det i et opslag på X.
Der skal være 30 meter fra bål til bygninger med hårdt tag, 60 meter til marker og 200 meter til stråtag og letantændeligt materiale.
- I vindens retning bør afstandene være dobbelte, skriver Danske Beredskaber.
Man skal ikke ansøge om tilladelse fra brandvæsenet til at afbrænde et sankthansbål.
Men man skal sikre, at afbrændingen sker kontrolleret og under passende opsyn, indtil ild og gløder er slukket, fremgår det af Hovedstadens Beredskabs hjemmeside.
Derudover har beredskabet en række forholdsregler ved sankthansbål.
Det tæller blandt andet, at man aldrig skal bruge brandfarlige væsker, først skal forlade bålet, have rigeligt med vand i nærheden til at slukke med og at være opmærksom på børn og dyr nær bålet.
Derudover lyder det også, at man skal bruge tørt og rent træ. Det er forbudt at bruge affald, trykimprægneret træ og andet overfladebehandlet træ i bålet.
Hvis det er meget tørt eller blæser kraftigt, kan der være afbrændingsforbud.
/ritzau/
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/beredskaber-advarer-om-brandfare-fra-sankthansbaals-gloeder-i-blaest