Senest nyt fra Kristligt Dagblad

2025-08-07 23:16:16

Mand stukket i benet i Frederikssund

Politiet er til stede på Møllevej i Frederikssund, hvor en mand er blevet stukket med en kniv i låret.

Anmeldelsen om et knivstik blev modtaget klokken 21.45, hvorefter politiet rykkede ud i den nordsjællandske by.

En mand er stukket overfladisk i låret, og ifølge politiet er han uden for livsfare. Der er ikke umiddelbart oplysninger om, hvad der skete forud for episoden.

Der er ingen meldinger om anholdelser i sagen.

- Vi er lige nu til stede på Møllevej i Frederikssund efter vi kl. 21.45 modtog en anmeldelse om knivstik. En mand er blevet stukket overfladisk i låret og er uden for livsfare, skriver Nordsjællands Politi på X.

Tidligere torsdag meddelte Københavns Politi, at en person er stukket med kniv ved Bispebjerg Bakke i København i en anden episode.

/ritzau/

https://www.kristeligt-dagblad.dk/mand-stukket-i-benet-i-frederikssund

2025-08-07 22:11:08

Brandfolk har fået kontrol med Frankrigs største brand i 80 år

Brandfolk har fået kontrol med en skovbrand, der har raseret et område på 160 kvadratkilometer i det sydlige Frankrig.

Det meddeler lokale myndigheder torsdag ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Brandvæsnet vil blive i regionen i de kommende dage for at sikre, at branden ikke blusser op igen.

Branden, der er Frankrigs største skovbrand i 80 år, har kostet en kvinde livet. Hun nægtede at efterkomme myndighedernes opfordring til at lade sig evakuere.

I alt er 18 mennesker kommet til skade, heraf 16 brandfolk.

Branden har raseret et område svarende til halvanden gang størrelsen på den franske hovedstad, Paris.

Den ødelagde 36 huse, beskadigede yderligere 20 og tvang omkring 2000 indbyggere og feriegæster på flugt fra området.

Da situationen var værst, havde omkring 5000 husstande mistet strømmen. Torsdag aften er omkring 1500 huse stadig uden elektricitet, siger lokale myndigheder.

- Vi har ikke længere vand, internet eller strøm. Vi har ingenting. Det er apokalypsen, siger landmand Alain Reneau.

Han bor i landsbyen Saint-Laurent-de-la-Cabrerisse, der er hårdt ramt af branden.

- Vi reddede huset, men vi måtte kæmpe hele natten - i to dage, fortæller han.

Den berørte region ligger ikke langt fra grænsen til Spanien og den franske middelhavskyst.

Beboere, der er berørt af skovbranden, må ikke vende retur til deres hjem uden en officiel tilladelse. Mange veje er fortsat spærrede og kan være farlige at færdes på grundet blandt andet nedfaldne elledninger.

Tæt på 2000 brandfolk er på stedet for at forhindre, at skovbranden blusser op igen.

Det er Frankrigs største skovbrand siden 1949, siger landets miljøminister, Agnès Pannier-Runacher.

- Den her skovbrand er en konsekvens af klimaforandringerne og tørken i regionen, siger hun til radiostationen France Info.

Der er iværksat en undersøgelse, som skal identificere årsagen til skovbranden.

/ritzau/Reuters

https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/brandfolk-har-faaet-kontrol-med-frankrigs-stoerste-brand-i-80-aar

2025-08-07 21:03:04

Dansk statsborger løslades fra deportationscenter i USA

Efter fire måneders fængsling i et amerikansk deportationscenter står 32-årige Kasper Eriksen fra Nordjylland til at blive løsladt mod kaution.

En domstol i delstaten Louisiana har torsdag besluttet, at han kan forblive på fri fod, mens hans udvisningssag behandles. Dermed kan han blive løsladt inden længe.

Det bekræfter Eriksens hustru, Savannah Eriksen, til Ekstra Bladet.

Retten fastsatte en kaution på 7500 dollar, svarende til cirka 50.000 kroner. Det skal sikre, at Eriksen møder op til fremtidige retsmøder.

Kasper Eriksen får på sigt mulighed for at genansøge om statsborgerskab, efter at han blev tilbageholdt, fordi han angiveligt ikke havde indsendt et dokument i forbindelse med hans ansøgning om statsborgerskab.

Det betød, at han havde en udvisningsordre hængende over hovedet, hvorfor han blev tilbageholdt.

Håbet er, at Kasper Eriksen vil blive løsladt og vende hjem i næste uge til familien, hvor det femte barn ventes snart.

- Barnet kan komme hvert øjeblik nu, så vi beder til, at Kasper når hjem i tide, siger Savannah Eriksen.

Kasper Eriksen har siddet indespærret i detentionscenteret i delstaten Louisiana siden midten af april og har i mellemtiden haft fødselsdag.

Ifølge Kasper Eriksen drejer sagen sig om en ti år gammel dokumentationsfejl i forbindelse med hans ansøgning om statsborgerskab. Det har TV 2 tidligere skrevet.

Dengang skrev mediet, at hans gravide amerikanske kone og deres fire børn har levet i en campingvogn.

Kasper Eriksen var familiens eneste indtægtskilde og i gang med at bygge deres hus, da han blev anholdt.

/ritzau/

https://www.kristeligt-dagblad.dk/dansk-statsborger-loesladt-fra-deportationscenter-i-usa

2025-08-07 19:52:20

Libanons regering godkender plan om at afvæbne Hizbollah

Libanons regering har godkendt en plan om at afvæbne den militante bevægelse Hizbollah.

Det rapporterer tv-stationen al-Jazeera.

Regeringen mødtes torsdag for at drøfte et amerikansk forslag om at afvæbne Hizbollah inden årets udgang.

Desuden skal Israels militære operationer i Libanon stoppe.

Libanons informationsminister, Paul Morcos, siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at regeringen har godkendt målsætningerne i forslaget, men at den ikke har drøftet alle detaljerne i det.

Blandt andet har regeringen ikke talt om tidsfrister, skriver nyhedsbureauet AFP.

Efter regeringens beslutning tirsdag sagde Morcos, at Libanons hær har fået til opgave at udarbejde en handlingsplan - med målet om at begrænse våbenbesiddelse til statslige styrker - inden udgangen af august.

Først derefter vil regeringen tage stilling til de fulde bestemmelser i det amerikanske forslag, sagde informationsministeren.

Hizbollahs ministre udvandrede fra torsdagens møde, skriver al-Jazeera i sin liveblog. Det samme gjorde deres allierede i Amal-bevægelsen, der ligeledes er et shiamuslimsk parti.

- De mener, at regeringen overlader landets suverænitet til USA og Israel, siger al-Jazeeras korrespondent.

Allerede onsdag afviste Hizbollah regeringens beslutning om at afvæbne gruppen, der i årtier har været i konflikt med Israel.

Torsdagens regeringsmøde var det andet i denne uge om det politisk følsomme emne.

USA's udsending Tom Barrack roser Libanons regering.

I et opslag på X lykønsker han de libanesiske ledere "for at træffe den historiske, modige og rigtige beslutning i denne uge om at begynde den fulde implementering" af en våbenhvile fra november.

Våbenhvileaftalen afsluttede over et års fjendtligheder mellem Hizbollah og Israel, efter at Israels hær udslettede det meste af Hizbollahs ledelse og våbenlagre.

Hizbollah kom svækket ud af krigen, hvilket også har reduceret gruppens politiske indflydelse.

Aftalen understreger, at våben i Libanon udelukkende skal være underlagt statslige myndigheder.

Tom Barrack roser Libanon for at vælge løsningen "Én nation, én hær", skriver han.

- Vi står bag det libanesiske folk, lyder det fra Barrack.

USA har længe presset på for at få afvæbnet den Iran-støttede Hizbollah-milits.

Israel er stadig til stede i det sydlige Libanon, efter at israelske styrker i 2024 trængte ind i landet for at bekæmpe Hizbollah og stoppe den militante gruppes angreb.

Torsdag er syv mennesker dræbt og flere andre såret i et nyt israelsk angreb i det østlige Libanon, meddeler landets sundhedsministerium.

/ritzau/AFP

https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/libanons-regering-godkender-plan-om-afvaebne-hizbollah

2025-08-07 19:30:00

Journalist på avisen fylder 40 år: Hun forstår at indfange et menneske

Lise Kabell Søgaard er stadig i live.

Det faktum burde som sådan ikke være nødvendigt at lægge ud med i et fødselsdagsportræt over en, som søndag fylder 40 år. Kender man lidt til fødselaren, vil man imidlertid vide, at hun engang blev udråbt som død.

Men i live, det er hun altså. Og der er meget, hun holder af at bruge livet på.

Både på sit lille husmandssted med den store have i det midtsjællandske, hvor en god håndfuld høns bor side om side med får, men også på Kristeligt Dagblad i Indre København, hvor Lise Kabell Søgaard har arbejdet siden 2012. Først som praktikant, siden som kulturjournalist, og fra 2023 som en fast del af avisens Liv&Sjæl-redaktion, hvor hun hver dag laver journalistik om mennesker – en opgave hun med egne ord aldrig når helt til bunds i.

Lysten til at indfange andres liv med ord har Lise Kabell Søgaard haft siden folkeskolens dansktimer, hvor lærerne så en evne og fik hende til at tro på den. Hun voksede op i et parcelhus lidt uden for Haderslev i Sønderjylland, som datter af en mor, der er psykiatrisk sygeplejerske, og en far, der er lærer, håndværker og guitarist. Datteren havde fra en tidlig alder og helt som sin far mange interesser, blandt andet at gå til klaver og være spejder – og skrive, selvfølgelig, gerne så meget som muligt.

Som 21-årig flyttede hun efter Emil, som hun havde mødt i gymnasiet og var blevet kærester med, til hovedstaden. Her slog hun sig ned og begyndte på Roskilde Universitet, hvor hun studerede journalistik, filosofi og videnskabsteori. I dag har kæresterne været gift i 11 år, og sammen har de en datter på 10 og en søn på 8 år.

Det vil nogle læsere måske allerede vide, fordi Lise Kabell Søgaard gerne deler ud af sig selv og sit familieliv, også journalistisk, når hun i klummer fortæller om alt fra at lide af anti-renoveringstrang til da familiens kat blev queer.

Og så er der historien om dengang, hun blev udråbt som død. Simpelthen. Det var under en allehelgensgudstjeneste i den lokale kirke, og fadæsen var som sådan hendes egen skyld, fordi hun forvekslede en skål med navne over afdøde med det, hun troede var en smart metode til smitteopsporing – det var under corona – og lagde sit eget navn i skålen. Blodet susede mod hovedet, da præsten læste hendes navn højt – elsket, savnet og åbenbart i live.

Det er ikke til at vide, om den slags forseelser morer alle læsere, men én læser har i hvert fald medbragt et udklip af allehelgen-klummen til en vens fødselsdag, så han kunne læse højt – til stor morskab for de andre gæster.

I sit journalistiske virke forstår Lise Kabell Søgaard at veksle mellem tilværelsens lyse og mørke sider. Som da hun for nogle år siden besluttede sig for at følge sin barndoms nysgerrighed over et gådefuldt familiefoto. Fotoet hang på væggen i hendes farmor og farfars hjem i Sønderjylland og forestillede en ung pige – et slags familiespøgelse, en skæbne, der ikke blev talt ret meget om. Indtil Lise Kabell Søgaard tog det på sig at udfolde hendes historie. 

Fortællingen "Kirstens hjerne" om hendes farmors lillesøster, der døde som 24-årig i 1951 efter langvarig behandling for skizofreni, udkom både i artikel- og bogform, og så førte Lise Kabell Søgaards store researcharbejde også til en international tv-dokumentar på CNN.

Som Lise Kabell Søgaard nænsomt behandlede de sårbare sider af sin egen familiehistorie, nærmer hun sig kilders livsfortællinger i sit daglige arbejde – og hun når ind til der, hvor der er noget på spil.

Og er der én journalist, som nyder respekt blandt kollegerne, er det da også hende. Hun er "tillidsvækkende", "ekstremt samvittighedsfuld", og "dygtig til at tale sig ind på livet af mennesker, som mere pågående journalister måske ville få et nej fra", lyder det. 

Læg dertil, at hun er mangeårig formand for Medarbejderforeningens bestyrelse, sammen med hvem hun arrangerer fester og fredagsbarer, husker gaver og jubilæer. Hun kan også banke en næve i bordpladen og udbryde: "Nu bliver jeg sur", hvis en kollega behandles uretfærdigt. For at være den slags særlige kollega blev hun i 2023 tildelt en pris, Simmel-prisen fra Dansk Journalistforbunds Kreds 1.

Lise Kabell Søgaard når med andre ord virkelig meget her i livet. Men fordi hun når så meget, er der også et par svipsere. Som dengang hun blev udråbt som død. Jo, hun kan godt være lidt distræt, skrivebordet står ikke altid snorlige, kragetæerne på blokken er ulæselige – nogle gange også for hende selv – og hun er ikke den på redaktionen, der nødvendigvis har bedst styr på sin kalender.

Og så alligevel: For hun finder altid tid til det, hun allerhelst vil nå. At læse højt for sine børn inden sengetid, gå på genbrugsjagt og tage familien med på weekendture i skoven for at plukke bær, samle svampe eller bare for at mærke jorden under sine fødder. 

Under trækronerne finder hun ro og bliver mindet om årstidernes skiften på sin barndoms sønderjyske egn. Og så kan hun lidt igen.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/mennesker/journalist-paa-avisen-fylder-40-hun-forstaar-indfange-et-menneske

2025-08-07 19:25:00

OpenAI: Ny sprogmodel går fra studerende til ekspert

Techfirmaet OpenAI udruller torsdag selskabets femte generation af sin avancerede sprogmodel, GPT, med navnet GPT-5.

Det er sket på et pressemøde med blandt andet topchef Sam Altman.

Den nye model bliver tilgængelig for alle 700 millioner ChatGPT-brugere, men ikke-betalende brugere får en begrænset adgang, før den skifter til en mindre kraftfuld version.

I udviklingen af den nye model har OpenAI haft fokus på at forbedre pålideligheden og nøjagtigheden i forhold til fakta.

OpenAI har i det arbejde særligt fokuseret på modellens pålidelighed inden for sundhedsområdet, skriver mediet Techradar.

På OpenAI's hjemmeside beskrives GPT-5 som selskabets mest "pålidelige model til dato".

- Den er mindre tilbøjelig til at hallucinere og lade som om, den ved noget, skriver OpenAI.

- GPT-5 er første gang, jeg synes, at en af vores hovedmodeller føles som en ægte ekspert, en ekspert på ph.d.-niveau, som man kan spørge om hvad som helst, siger OpenAI's topchef, Sam Altman.

De tidligere modeller GPT-3 og GPT-4 beskriver Altman som henholdsvis en gymnasieelev og en universitetsstuderende.

I forbindelse med lanceringen viste OpenAI, hvordan den nye sprogmodel kan blive brugt til vibe coding.

Det er et begreb for kodning med kunstig intelligens som assistance. GPT-5 blev bedt om at lave en app med en række krav, og det gjorde den inden for sekunder, skriver CNBC.

Dansk Industri kalder den nye version for et kæmpe hop fremad og bemærker, at OpenAI skrotter tidligere GPT-modeller.

Sådan lyder det fra Henrik Fabrin, der er fagleder for AI ved Dansk Industri, i en skriftlig kommentar.

- Nu bliver det ligesom at have en bunke phd'ere i lommen, som kan hjælpe dig med alle typer opgaver, hvad enten det er personlig udvikling eller arbejdsopgaver, privat eller på jobbet, siger han.

/ritzau/

https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/ny-gpt-model-skal-vaere-mere-paalidelig-paa-sundhedsomraadet

2025-08-07 19:00:00

Kvinde udpegede sin overfaldsmand i 1989: Jeg bliver vred over at se ham som forbillede i dag

Det er 45 år siden, men Mette Würtzen glemmer aldrig den 7. juli 1980. Hun var kun otte år og var på besøg hos sine bedsteforældre i Glostrup, da ukendte gerningsmænd brød ind og overfaldt dem. Hendes bedsteforældre blev udsat for grov vold, og hun blev selv fikseret i villaens kælder.

Godt et årti senere kom der endelig sigtelser i sagen, da politiet fandt frem til medlemmer af den berygtede Blekingegadebanden. Efterforskerne var overbeviste om, at det var medlemmer fra denne gruppe, der havde frihedsberøvet pigen og hendes bedsteforældre. Hun udpegede i en konfrontation selv et af dens medlemmer som manden, der havde lænket hende fast i kælderen.

Men til familiens frustration blev der aldrig rejst en sag.

"Vi følte os ekstremt magtesløse og uforstående over for de valg, der blev truffet af anklagemyndigheden. Der var for mig at se masser af beviser, men man prøvede ikke engang at få dem dømt," siger den nu 52-årige Mette Würtzen i et interview i dagens avis.

Hun tager bladet fra munden, fordi den mand, hun dengang udpegede som en af gerningsmændene, er blevet aktuel igen. Torkil Lauesen, som er beskrevet som Blekingegadens chefideolog, bliver nemlig set op til i visse kredse langt uden for landets grænser, kunne mediet Frihedsbrevet forleden beskrive.

Mediet var til stede i juni, da den nu 73-årige Lauesen foran godt 100 venstrefløjsaktivister i Amsterdam holdt en såkaldt masterclass — en ekspertlektion – om sit virke. Her anerkendte han, at straffen for Blekingegadebandens forbrydelser var mild.

"Vi blev kun dømt for et enkelt røveri, fordi vi havde været så gode til at rydde op efter os selv," sagde han ifølge Frihedsbrevet.

Der var i artiklen ingen anger at spore hos Torkil Lauesen, der i 1991 blev idømt 10 års fængsel for andre forhold – ikke for overfaldet i villaen i Glostrup på Mette Würtzen og hendes familie – men blev løsladt efter godt fire år.

"Og jeg kan fortælle jer: Jeg har ikke fortrudt mine valg," sagde han til de hollandske aktivister.

Torkil Lauesen og de andre tidligere sigtede har afvist at kende noget til sagen fra Glostrup i 1980, men Mette Würtzen holder fast ved, at det var gerningsmanden, hun udpegede i sin tid. Derfor provokerer det hende, at unge mennesker uden for landets grænser ser ham som et forbillede.

I interviewet med Kristeligt Dagblad i dag siger hun om den såkaldte masterclass i Amsterdam:

"Jeg vælger at tro og håbe på, at det bare er naive unge mennesker, der tager til sådan et arrangement og betragter ham som et forbillede."

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/kvinde-udpegede-sin-overfaldsmand-i-1989-jeg-bliver-vred-over-se-ham-som-forbillede-i-dag

2025-08-07 19:00:00

Hun blev overfaldet som otteårig. Unge revolutionære beundrer i dag den tidligere sigtede fra Blekingegadebanden

Der ligger uhyggelige detaljer bag de to telefonopkald, der den 7. juli 1980 forandrede en lykkelig sommerdag hos bedsteforældrene til et mareridt for dengang otteårige Mette Würtzen. Det var ferie, og hun legede med dukker i baghaven med sin farmor. Senere skulle de have stegt flæsk, men kort før aftensmadstid ringede telefonen første gang.

Det var meget underligt, husker hun. I røret var det en mand, der gav sig ud for at være faderen til hendes veninde. Han ville vide, om Mette Würtzens far var til stede. Det var han ikke, og kort tid efter ringede telefonen for anden gang. Nu var det Hillerød Sygehus, der ville i kontakt med hendes farfar.

Men ingen af dem i røret var dem, de gav sig ud for at være. I stedet formoder man, at det var et nøje planlagt led i det overfald, der få øjeblikke senere skulle finde sted i villaen i Glostrup.

"De havde overvåget mig og fundet ud af, hvem jeg legede med derhjemme. Så gav de sig ud for at være hendes far og ringede for at sikre sig, at min far ikke var der. Han var yngre og kunne gøre større modstand end min farmor og farfar. Bagefter ville de sikre sig, at min farfar var til stede, for det var ham, de skulle have fat i."

Masterclass i Amsterdam

Der er gået 45 år, men Mette Würtzen er stadig stærkt berørt af, hvad der kort efter skete i villaen i Glostrup den sommerdag. Den voldelige hændelse kom til at præge hende mange år efter og lagde en skygge over bedsteforældrenes liv indtil deres død. Og det vækker stadig vrede og sorg i hende, at ingen blev straffet for det.

Den vrede er årsagen til, at hun fortæller om sin historie nu over en telefonforbindelse fra sit hjem i USA. For en af de mænd, hun mener overfaldt hende og bedsteforældrene kort efter de mærkelige opkald, er i disse dage en beundret  skikkelse i kredse langt uden for landets grænser. Det har man kunnet læse i mediet Frihedsbrevet de seneste uger.

Mere specifikt er der tale om det tidligere medlem af Blekingegadebanden, 73-årige Torkil Lauesen, som i juni holdt en såkaldt masterclass – ekspertlektion – om sit virke for aktivister i Amsterdam. Frihedsbrevets journalister var til stede og kunne skjult optage dagens ordstyrer, der præsenterede den dømte forbryder som "en stærk påmindelse om, at historien ikke er noget, der ligger bag os".

Truet med pistol

Det kan Mette Würtzen skrive under på, for hun husker adskillige detaljer fra den dag i 1980. Mens farfaderen sad i et tilstødende lokale og talte i telefon, mødte tre velklædte og velsoignerede mænd op ved hoveddøren. De fortalte farmoderen, at de var fra politiet og var mødt op på grund af et dødsfald i familien.

Otteårige Mette Würtzen forstod intet af, hvad der derefter udfoldede sig. De pæne mænd, som hævdede at være fra politiet, tog masker på og begyndte at overfalde hendes farmor. De slog hende med en knytnæve og væltede hende omkuld. Hun kunne høre, at de tog kvælertag på farmoderen, og imens stak de en pistol i nakken på farfaderen.

"Jeg havde ingen idé om, hvad der foregik. Jeg kunne bare se, at de ville os det ondt. Det var chokerende, og jeg var ked af det. Det bliver man også, når man taler om det nu," siger Mette Würtzen, der flyttede til USA, da hendes mand fik arbejde i byen Atlanta for 12 år siden.

Det var hendes farfar, forbryderne ville have fat i. Han var bankdirektør i Forstædernes Bank, og gerningsmændene ville have ham til at åbne en boks med et større millionbeløb i kontanter. Ifølge bankdirektøren blev han fortalt, at de ville skære halsen over på hans kone og barnebarn, hvis han ikke makkede ret, mens han prøvede at overbevise dem om, at han ikke kendte koderne og ikke kunne åbne boksen alene.

Imens var Mette Würtzen og hendes farmor begge lænket fast i kælderen og havde fået tape for munden. Den otteårige kunne se, at farmoderen var stærkt forslået, og hun kunne høre, at hun græd.

"Men min farmor var en sej kvinde. Hun sagde, jeg ikke måtte drikke vandet, de kom og tilbød os, for hun var bange for, om de havde puttet noget i. Hun var meget medtaget, men hun var mest af alt bekymret for mig. Hun fik idéen til, at vi skulle spytte på hendes håndled, så hun kunne glide ud af håndjernene."

I mellemtiden havde gerningsmændene opgivet planen om at få farfaderen til at åbne bankboksen, da de kunne konstatere, at han ikke var til nogen hjælp for dem. De havde kørt ham rundt i en bil i området omkring banken, hvor han fastholdt, at han ikke havde adgang til bankboksen. På et tidspunkt forsøgte han at flygte, men blev fanget og fik tæsk. Til sidst kørte de ham tilbage til villaen og lænkede ham fast i et andet rum i kælderen, hvor farmoderen til sidst fik vristet sig fri og kunne ringe til politiet.

Tilfældigt gennembrud

Der gik dage og uger efter overfaldet, hvor politiet var på bar bund. Men i september samme år kom der gennembrud i sagen ved et ekstremt tilfælde. En Holger Jensen, der først langt senere viste sig at være medlem af Blekingegadebanden, sad i et lysegrønt folkevognsrugbrød på en vigeplads ved en Bilka i Aarhus, da han blev frontalt påkørt af en lastbil. Den 33-årige Jensen omkom på stedet, og da politiet ransagede hans hjem i København, fandt de et kort med cirkler om villaen i Glostrup og den bank, der skulle røves.

Vidner havde også set netop et lysegrønt folkevognsrugbrød ved villaen i Glostrup den dag, overfaldet fandt sted. Men gennembruddet førte i første omgang ikke til nogen sigtelser. Imens prøvede Mette Würtzen at komme videre.

"Det påvirkede min hverdag og skolegang meget, fordi jeg følte mig utryg og usikker i længere tid. Mine forældre sørgede for, at jeg fik hjælp fra psykologer, men min farmor og farfar talte aldrig om det igen. De er fra en anden generation, så jeg bebrejder dem ikke, men jeg kunne fornemme, at det gjorde meget ondt på dem."

Magtesløs

Der skulle gå næsten et årti  år, før nogen blev sigtet i sagen. Politiet fandt i 1989 frem til Blekingegadebanden, der endelig blev koblet sammen med det voldelige indbrud i bankdirektørens villa i Glostrup i 1980.

Ved en såkaldt konfrontation udpegede den nu 17-årige Mette Würtzen Torkil Lauesen som den mand, der lænkede hende fast i kælderen. Efterforskerne var også overbeviste om, at de havde fundet gerningsmændene, men der blev aldrig rejst en sag.

Sigtelsen blev frafaldet med den forklaring, at der ikke var beviser nok. Til stor frustration for hele Mette Würtzens familie.

"Vi følte os ekstremt magtesløse og uforstående over for de valg, der blev truffet af anklagemyndigheden. Der var for mig at se masser af beviser, men man prøvede ikke engang at få dem dømt."

Mette Würtzen bliver særligt berørt, når hun taler om den manglende straf. Det voldelige overfald fik store konsekvenser for hende selv og for hendes familie, men hun oplevede ikke, at straffen stod mål med forbrydelsen. Torkil Lauesen blev i 1991 idømt 10 års fængsel for andre forhold og blev godt fire år senere løsladt.

Han og andre tidligere medlemmer af Blekingegadebanden har afvist at være ansvarlige for indbruddet i Glostrup, men Mette Würtzen har ikke den mindste flig af tvivl. Hun er overbevist om, at det var forbryderen, hun udpegede ved konfrontationen.

Megen smerte

Hun bliver vred over at læse om Torkil Lauesens lektioner i Amsterdam i Frihedsbrevet. Ifølge mediets afdækning lagde han ikke skjul på, at han fik en mild straf, da de hollandske aktivister lagde øre til hans foredrag i juni. Her sagde han:

"Vi blev kun dømt for et enkelt røveri, fordi vi havde været så gode til at rydde op efter os selv," og tilføjede senere:

"Anklageren må have været fuld."

Der var ifølge Frihedsbrevet heller ingen anger at spore hos det tidligere medlem af Blekingegadebanden, som i samme artikel er citeret for ikke at have fortrudt sine valg.

Det provokerer Mette Würtzen.

"Jeg vælger at tro og håbe på, at det bare er naive unge mennesker, der tager til sådan et arrangement og betragter ham som et forbillede," siger hun og fortsætter:

"For når jeg læser det, opfatter jeg det som tips og tricks til at sprede terror, ondskab og smerte i verden. Gerningsmændene har påført megen smerte på min familie og særligt min farmor og farfar, som døde uden at opleve retfærdighed. Det føler jeg som et svigt, og det gør mig stadig ked af det."

Kristeligt Dagblad har uden held forsøgt at få en kommentar fra Torkil Lauesen.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/hun-blev-overfaldet-som-otteaarig-unge-revolutionaere-beundrer-i-dag-den-tidligere-sigtede

2025-08-07 19:00:00

Kristian Bøcker: Er prædikenhjælperen egentlig et udtryk for fortravlede præster?

"Helt ærligt! At tro, at præster [...] kunne finde på at bruge kunstig intelligens på den måde, at man bare beder den [chatbotten] om at skrive ens prædikener, som man så ukritisk serverer for sin menighed [...] det svarer til at tiltro en gourmetkok, at han i virkeligheden bare serverer billige færdigretter, fordi han har adgang til et supermarked."

Sådan skriver sognepræst i Billund Solvej Paabøl Andersen slagfærdigt på Facebook i en præstedebat om brugen af kunstig intelligens til prædikenskrivning. Selvom man som præst måske er mere kantine- end gourmetkok, er Andersens pointe vel den, at præsten godt kan lade sig hjælpe af AI, herunder den chatbot, som Præsteforeningen har stillet til rådighed for sine medlemmer, uden at resultatet er kunstigt og upersonligt. AI er måske mere at sammenligne med et af de køkkenredskaber, som kokken bruger. 

Når andre er mere skeptiske over for præsternes brug af kunstig intelligens, skyldes det vist ofte et billede af, at så er hele prædikenen, hvad enten det er ved en begravelse, en vielse eller ved gudstjenesten, skabt af teknologien. Det er formentlig kun tilfældet i meget begrænset omfang. Men under bekymringen for, om prædikenen er skabt kunstigt, ligger et oprigtigt ønske om, at prædikenen skal være "ægte": Der skal være et menneske bag, et menneske, der har lyttet, mærket, tænkt og arbejdet med talen. Det udelukker brugen af AI ikke, men mødet med et rigtigt menneskes egne ord fastholder samhørigheden mellem mennesker. Forkyndelse uden menneskelig sjæl er ensomhed. 

I debatten på Facebook er der yderligere et forhold, som præsten Anna-Sofie Arendt gør opmærksom på, nemlig vigtigheden af "et arbejdsmiljø, hvor der var nok tid til at tage livtag med prædikenen". Brugen af AI kan også være et udtryk for, at præsten er ramt af en fortravlethed, som faktisk er uforenelig med embedet: Man kan ikke forkynde og udøve sjælesorg i travlhed.

Søvn er politisk

Men det kan selvfølgelig bare være, at præsten har sovet for lidt og derfor har svært ved at få skrevet sine ting. For god søvn er vigtig – faktisk så vigtig, at søvnvejleder Mikael Rasmussen i Politiken slår til lyd for, at "vi bliver nødt til at betragte søvn som et politisk anliggende". For søvn "er forudsætningen for trivsel, mentalt overskud og fysisk helbred", forklarer Mikael Rasmussen, som derfor mener, at "arbejdspladser og skoler bør tage ansvar. Institutioner og politikere bør anerkende søvnens betydning for folkesundheden – og for sammenhængskraften. Vi har gjort det med motion, kost og rygning. Nu er det søvnens tur". 

Skulle enkelte her overveje balancen mellem den enkeltes ansvar og samfundets ditto, beroliger Rasmussen: 

"Det handler ikke om kontrol, men om kultur [...] At en udhvilet befolkning er mere modtagelig for forskellighed, for nuancer – for hinanden." 

Men måske kan en kultur blive kontrollerende? Er der ikke en fare for – det ædle formål til trods – at vi som enkeltmennesker langsomt, men sikkert lulles i søvn af al denne fælles omsorg? Og hvor meget af det handler om effektivitet: For uoplagthed, manglende søvn, dårlig kost, rygning koster jo ikke bare penge, men også effektivitet? Men er det argument for at gøre den enkeltes ansvar til et fælles anliggende?

En grundmenneskelig længsel

Og så til sommerens tv-hit: "Hotel Romantik". Et program, der griber ved sin ligefremme og varme menneskelighed. I Morgenavisen Jyllands-Posten skriver de to socialdemokratiske folketingsmedlemmer Trine Bramsen og Camilla Fabricius, at programmet "formår [...] at skubbe til grænserne for synet på alder. Det har vi behov for her i Danmark, hvor alt for mange bevidst eller ubevidst har en fastlåst forståelse af seniorer og ældre".

Jeg tror, de har ret – også når de skriver, at "særligt yngre generationer har alt for fastlåste holdninger til, hvad man skal kunne, og hvordan man skal leve, når man er senior eller ældre". Det modsatte er utvivlsomt også tilfældet, men når det gælder det modne publikum, kan programmet rokke lidt ved fastlåste forhåndsopfattelser.

Programmet viser, at vi alle uanset alder lever brudte liv, og at det er grundmenneskeligt – fra spædbarnet til den gamle – at længes efter og næres af andre, af en anden. Og at nye møder med potentiale som regel har noget akavet over sig, men formår man at se det muntre i det kejtede, er det til at være i. 

En enkelt ting skurrer dog lidt: at det par, der i hvert program udvælges til alenetid i "hytten", også skal sove sammen. Medmindre man fra begyndelsen er stærkt erotisk tiltrukket af hinanden, er det, som om tilrettelæggerne forsøger at presse en intimitet frem, som parrene tydeligvis ikke er nået til. 

Nok kan man sætte rammerne for et nærmere kendskab til hinanden, men den naturlige blufærdighed, der passer på noget, der er vigtigt, skal have sin plads og tid. Man kan ikke være effektiv i kærlighed. Og de fleste af deltagerne ville desuden have godt af en god nats søvn!

Ugens debat skrives på skift af sognepræst Kristian Bøcker, journalist og forlægger Jakob Kvist og forfatter og skolelærer Geeti Amiri Kjær. 

https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/kristian-boecker-er-praedikenhjaelperen-egentlig-et-udtryk-fortravlede-praester

2025-08-07 19:00:00

Jeg har ikke kørt her i 40 år, og dog kan jeg finde vej i blinde den dag i dag

I sommeren 2020 er der et åbent vindue i coronarestriktionerne. Derfor kan 3.U fejre 40-årsstudenterjubilæum fredag den 26. juni på Haderslev Katedralskole. Solskin fra en skyfri himmel, besøg i domkirken, sejltur på dammen, samvær til ud på de små timer. Det er, som det skal være. Og dagen efter venter en særlig bonus.

Jeg står tidligt op lørdag og plyndrer hotellets morgenbuffet. Tjekker vejret, der lover 28 grader fra en skyfri himmel. Klokken ni er jeg svøbt i lycra og løfter cyklen ud af bilen. Sætter hjulene på, spænder fast og stævner ud efter en sløjfe omkring barndomshjemmet – ud for at teste ruten, der året efter skal lægge landevej til tredje etape i Tour de France.

Op ad bakken, ud af byen ad Vilstrupvej, der tidligere havde betonbelægning som et levn fra tyskerne. På bakketoppen ser jeg byskiltet, der var målet på min første længere cykeltur som barn. Google Earth afslører, at der har været halvanden kilometer hver vej, men frihedsfølelsen var dengang så berusende, at jeg snart udvidede barndommens land på cykel synkront med at gå fra drengebarn over ung til voksen.

Vender jeg mig om på toppen, er der udsigt over byen, der som resten af Fjordjylland har fået sin facon slebet til af den seneste istid. Blikket løber ned til Møllestrømmen, den gamle overgang over fjorden, og derpå opad til Torvet, hvor byens profil krones af domkirken, der må nøjes med et spir, fordi tårnet blev brændt ned til grunden i 1627 af flygtende tropper fra Trediveårskrigen.

Ser mig ikke tilbage denne lørdag, men forestiller mig, hvor mange der vil stå i vejkanten, når touren kommer forbi, og den spraglede peloton skal følge kystlinjen sydpå. Det kom til at tage et ekstra år, men synet var imponerende, da det endelig skete den 3. juli 2022 som optakt til en sejr for Groenewegen i Sønderborg.

Sønderborg fik etapemålet, for byen har altid været den foretagsomme af de sønderjyske købstæder. I 1960'erne og 1970'erne var Haderslev den konservative handelsby, der ikke fik hverken gadegennembrud og storcentre. Katedralskolen hørte til de sorte af slagsen, og hvis vi som unge ville prøve noget så moderne som at låne plader, måtte vi hoppe på cyklen og tage til biblioteket i Aabenraa.

Det foregik på de samme veje som i dag, hvor ruten slynger sig langs kysten, når den da ikke tager en afstikker ind i landet for en kort bemærkning. Temperaturen runder de 25 grader, og jeg har salt sved i øjnene, da jeg ser, at biblioteket stadig ligger ved indfaldsvejen til Aabenraa som nabo til Folkehjemmet.

Cykelsporten bed sig fast i den alder, hvor de fleste holder op med at dyrke sport. Omkring de 14-15 år drysser mange ud af håndbold- og fodboldklubberne, men cykling har en hemmelighed, som boldspil aldrig vil kunne matche. For hver træningstur er en rejse. Der skal erobres land. Dag for dag. Kilometer for kilometer. Hjemstavnsluften suges ind i skovlfulde, mens hvert sving, hver bakketop, hver rapsmark, landsby og landmærke bliver en del af en topografi, der omfatter både indre og ydre landskaber.

Terræn bliver omsat til træning. Bakker brugt til intervaller. Sæt passerens ene ben i hjemmet og slå en cirkel med en radius på 50 kilometer. Det giver plads at boltre sig på, og ligesom på landevejen er der med- og modkørende trafik i følelseslivet undervejs. For samtidig med pleje af konkurrenceinstinktet hjælper omgivelserne med at få styr på de indre linjer. Piger, lektier, fremtidsplaner og frustrationer, stort og småt bliver vendt på de stykker, hvor tempoet er behersket.

Denne symbiose mellem landskab og krop trænger årtier ind under huden. Det får jeg bevis for på den kedelige Øster Løgumvej, hvor det slår mig: "Vent, lidt længere henne kommer Hærvejen." Rigtigt. Hærulfstenen. Immervad Bro. Her har jeg ikke kørt i 40 år, og dog kan jeg finde vej her i blinde den dag i dag. Der er marginalt flere biler end før i tiden, men Sønderjylland er stadig en region med god plads.

Fra Hærvejen skal man ikke langt vestpå, før fjordlandets bakker forvandles til flade landskaber med lige landeveje og langt mellem husene. Det er næsten som en anden landsdel, og for det trænede øre skifter dialekten karakter for hver 15-20 kilometer. Allerede i Vojens og Skrydstrup taler de anderledes og har altid været moderne med fabrikker som Brdr. Gram og en flyvestation, hvor de brutale Lockheed F-104 Starfighter brød lydmuren, når de skulle have fyret brændstof af for ikke at få skåret bevillingerne.

I dag skal beboerne i Skrydstrup vænne sig til larmen fra de nye F-35-jagerfly, men jeg vælger de fredeligere omgivelser til ruten tilbage nordpå, forbi Tørning Mølle og resterne af Tørninghus, engang Sønderjyllands største borg. Her har både Valdemar Atterdag og Erik af Pommern været forbi, men var historie noget, der for alvor angik mig, da jeg blev ældre og skulle balancere træningen med et gymnasiepensum?

Ikke det fjerneste. Dagene var fyldt op. Der vinkede en studentereksamen forude, og jeg rykkede op i cykelsportens seniorklasser. Valdemar og Erik måtte passe sig selv, for jeg havde travlt med at blive voksen. Og som om koncentreret eksamenslæsning og indædte spurtopgør på landevejen ikke var nok, så stod der snart noget andet og større i kulissen, der skulle overskygge begge dele. En præmis for at vokse op i provinsen.

En dag er det tid til at bryde op.

Netop som man har fundet nøglen, har taget ansvar og gjort sig de første erfaringer som voksen, bliver det tid til at starte forfra.

Denne lørdag cykler jeg forbi huset, hvor min første kæreste boede og gør derefter et kort stop ved grænsekroen nord for Christiansfeld. Min farfar sprang over Kongeåen og levede to år nord for grænsen under Første Verdenskrig. Under falsk navn, så tyskerne ikke fandt på at trække oldefar af sted til krigstjeneste i stedet. Tak for det, Harald. Det passer mig fint at være dansker.

Fyldt op af minder følger jeg landevejen sydpå tilbage til Haderslev. Sentimental? Nej, egentlig ikke. Nostalgisk? Næh. Måske bare glad og lidt forundret over, hvor dybt det stikker, og hvor privilegeret det har været at tage hele regionen til sig i en grad, så den alle disse år senere stadig virker som den bedste sweater i klædeskabet, man kan trække over hovedet.

Temperaturen har i mellemtiden sneget sig op på de lovede 28 grader, så der skal tankes energidrik fra Brugsen inden sidste etape på cykelstien langs den gamle A10.

Næsten hjemme ser jeg mig selv som 20-årig cyklende i nordgående retning på den anden side af vejen. Da jeg brød op fra byen for at flytte på kollegium i hovedstaden foregik det – naturligvis – på cykel med gryder, stegepande og tøj i taskerne. Det var lige så varmt som nu, og på hele turen på tværs af landet kunne jeg høre de sidste formaninger fra mine forældre: "Glem nu ikke, hvor du kommer fra."

Nej, aldrig.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/jeg-har-ikke-koert-her-i-40-aar-og-dog-kan-jeg-finde-vej-i-blinde-den-dag-i-dag