Mårslet Brændevinslaug er et upolitisk og udemokratisk interessefællesskab. Sammen dyrker man sin lidenskab og sætter naturens milde gaver på alkohol.
Lauget er over 25 år gammelt og har sin rod i de glade 70’ere, hvor folk genopdagede nogle af de gamle dyder og begyndte at eksperimentere med kryddersnaps, som deres bedsteforældre havde gjort det før dem. Sammen drager man ud i naturen og samler spændende blade, urter og rødder. Det er en fornøjelig beskæftigelse for hele familien. Læs mere.